Inden jeg skriver om bogen, må jeg lige skrive om Butler og undre mig over, at jeg aldrig har læst hende før. Måske det er værd at nævne, at hun har fået Hugo og Nebula priser (flertal) og hun er den første sci-fi forfatter, der har fået et MacAuthor fellowship. På trods af dette, har hun ingen Wiki side på dansk, og hun har, så vidt jeg kan finde ud af ikke været oversat til dansk. Men som hendes tante Hazel sagde "Honey ... Negroes can't be writers.".

Måske ikke så mærkeligt, at jeg ikke er faldet over hende før.

Dawn er historien om Lilith, som vågner op i et bart rum, udelukkende med en mærkelig stemme som selskab. En stemmer som udspørger hende om hendes liv. - Om hvordan hendes mand og barn døde i et trafik-uheld, om hvordan en verdenskrig lagde hele jorden øde. Stemmen viser sig at tilhøre et Oankali - en gruppe af rumvæsner som har samlet de få overlevende fra verdenskrigen oppe i deres rumskib, hvor de så har holdt dem i dvale, imens jorden langsomt er begyndt at komme sig oven på krigen. Målet er, at Lilith skal være med til at vække en gruppe mennesker, der kan sættes ned på jorden og starte forfra.

Det lyder jo meget nemt, men meget af den her bog handler om magt. Hvem der har den, og hvordan de forvalter den. Fx er Oankalierne ikke sådan nogle, der render rundt og reder selvdestruktive racer, uden at ville have noget retur. Faktisk er de meget ærlige om, at alt er en handel, og at de forventer fuld betaling. Ka-ching!

Elskede alt ved denne bog og er straks gået videre til bog 2 (der er tre i alt)